Instrumentet
Hvad er en koto? Den 13-strengede citer
Hvordan kotoen er bygget, stemt og spilles, hvor den kommer fra, og hvad man skal lægge mærke til, når en musiker sætter sig ned foran dig.
Reservér en plads til koncerten ↗En citer på gulvet
Kotoen er en japansk knipset citer, en lang, halvrund trækrop, der ligger på gulvet, mens musikeren knæler foran den. Den beskrives ofte som Japans nationalinstrument. Den er omkring 180 centimeter lang og lavet af paulowniatræ, på japansk kendt som kiri. Den mest almindelige type har 13 strenge, og det er det instrument, du vil høre til en koncert i Kyoto.
Tretten strenge og flytbare stoler
Alle 13 strenge løber langs hele kroppens længde, og hver hviler på sin egen flytbare stol, kaldet en ji. Når man skubber en stol, ændres stemningen af den streng. Forskellige stykker kræver forskellige stemninger, så en musiker kan nulstille stolerne mellem stykkerne, og under en koncert kan man se det ske. Stolerne er traditionelt lavet af elfenben, selvom de i dag typisk er af plastik eller nogle gange af træ.
Plektre og fingre
Musikeren knipser med tre fingerplektre, tsume, sat på de første tre fingre på højre hånd. Fordi strengene knipses med plektre i stedet for bare fingerspidser, er lyden klar og lys, og i et lille rum kan man se plektrene ramme hver streng, hvilket er den bedste grund til at sidde tæt på.
Fra Kina til det japanske hof
Kotoens forfader er den kinesiske zheng, der blev introduceret til Japan i det syvende og ottende århundrede. Den første kendte version havde fem strenge, og senere voksede den til syv. Den moderne koto stammer fra gakusō, der blev brugt i gagaku, det japanske hofs musik. Det var et instrument for de velhavende og blev betragtet som romantisk: i The Tale of Genji forelsker helten sig i en kvinde, efter at have hørt hende spille på den fra afstand.
Et kyoto-instrument
Kyotos turistråd bemærker, at kotoen var et aristokratiets instrument, som blev udviklet og videregivet gennem mere end tusind års byhistorie. Forbindelsen er mere end ceremoniel. Yatsuhashi Kengyō, musikeren, der ofte kaldes faderen til den moderne koto, beskrives som værende fra Kyoto. Hans arbejde førte instrumentet ud af hoffet og ud i bredere hænder, hvilket er en del af grunden til, at en koto nu kan høres i et byhus.
Tretten, sytten og flere
En koto med 13 strenge er standarden, men det er ikke den eneste størrelse. Den 17-strengede bas-koto, skabt af komponisten Michio Miyagi, spiller det lave register i ensembler og er almindelig i dag. Længere versioner har 20 strenge eller flere. En anden slægtning er taishōgoto, et instrument, hvis knapper ændrer tonen på dets metalstrenge. Det er opkaldt efter Taishō-perioden, som begyndte i 1912, og det er et af de instrumenter, der kan slutte sig til kotoen i en duet.
Hvad du skal lægge mærke til i rummet
Læg mærke til højre hånd først: de tre plektre, og hvordan spilleren knipser en enkelt streng eller fejer hen over flere. Se derefter på broerne. Forskellige stykker kan kræve forskellige stemninger, så en spiller kan nulstille broerne mellem stykkerne, og du kan måske se det ske. Shamisen, det andet instrument på programmet, har en mere perkussiv og summende lyd, hvilket skaber en god kontrast.
En familie af citere
Kotoen er et medlem af en bred asiatisk citer-familie. Den stammer fra den kinesiske zheng og se og ligner den mongolske yatga, den koreanske gayageum og ajaeng, den vietnamesiske đàn tranh og den kasakhiske jetigen. Også inden for Japan findes der regionale former: tategoto fra Amami-øerne holdes oprejst på skødet og spilles med én hånd. At høre den japanske version i et lille rum gør familiens ligheder og forskellene lette at bemærke.
Hvordan koncerten bruger det
I byhuskoncerten optræder spilleren med solosæt på kotoen og shamisen, så de to instrumenter optræder side om side. I badehuskoncerten parres kotoen med et andet instrument i en duet. I begge rum forklarer introduktionen delene og den usædvanlige notation før det første stykke, hvilket gør instrumentet langt lettere at følge, når musikken begynder. Hvis du selv vil prøve det, tilbyder byhuset en valgfri begynderlektion.
Kilder