Instrumentet
Shamisen: tre strenge, ét plekter
Hvor shamisen stammer fra, hvorfor den summer, hvordan dens hals og skind varierer efter genre, og hvad den tilfører, når den spiller sammen med kotoen.
Reservér en plads til koncerten ↗Hvad navnet betyder
Shamisen, også stavet samisen eller kaldet sangen, betyder tre strenge. Det er en japansk lut med tre strenge, en båndløs hals og en trommelignende krop, spillet med et stort plektrum kaldet en bachi. I en koncert med koto og shamisen udgør de to instrumenter et par. Kotoen er en citar, der ligger på gulvet og plukkes med fingerplektre; shamisenen holdes på skødet og slås an, og dens lyd er skarpere og mere perkussiv.
En rejsende fra Kina
Shamisenen nedstammer fra den kinesiske sanxian. Sanxian nåede Ryukyu-kongeriget, det nuværende Okinawa, i det sekstende århundrede, hvor den blev til sanshin, og shamisenen stammer fra dette instrument. Det menes, at dens forfader kom til fastlandet gennem havnebyen Sakai nær Osaka i samme århundrede. Dens tidlige krop var dækket med slangeskind, og den spredte sig fra underholdere til mange former for scenemusik.
Hvordan den er bygget
Kroppen, kaldet dō, er en hul ramme dækket for og bag med skind, omtrent som på en banjo. Traditionelt var skindet hund eller kat, og nutidige instrumenter bruger ofte syntetisk materiale. De tre strenge var traditionelt af silke, selvom nylon er almindeligt nu. De passerer over en bro, koma, der hviler direkte på skindet. Shamisenens hals er båndløs og slankere end på en guitar eller banjo.
Summen
Den laveste streng er bevidst sat lavere ved sadlen, så den summer mod halsen. Denne summen kaldes sawari, og den giver shamisenen en rå, resonant kant, som vestlige ører nogle gange sammenligner med en sitar. Når man sidder tæt på i et lille rum, kan man høre summen fortsætte, efter tonen er slået an. Det er en bevidst del af instrumentets design.
Halse og genrer
Shamisen inddeles efter halsens bredde: hosozao (tynd), chūzao (mellem) og futozao (tyk). Den tynde hals på nagauta-shamisen passer til det hurtige, virtuose spil, der kræves i kabuki. Den mellemtykke hals foretrækkes i jiuta, en klassisk stil med en bredere, mere blød klang. Den tykke hals bruges til den robuste musik i dukketeatret og til tsugaru, en moderne stil fra det nordlige Honshū. Det instrument, du hører, afhænger af repertoiret.
Geisha, teater og gadeliv
Shamisen akkompagnerede blinde munke og senere forlystelseskvarterer, og den blev et kerneinstrument i kabuki og dukketeater. Kouta, en stil med korte sange, blev udviklet af og opført mest af geishaer og maikoer. I begyndelsen af det tyvende århundrede formede blinde musikere tsugaru-jamisen, en hurtig, improviseret stil baseret på folkesange. Det spænd – fra forfinet kammermusik til gadelivets energi – er grunden til, at ét instrument kan lyde så forskelligt fra koncert til koncert.
Koto og shamisen sammen
De to instrumenter deler et program, og kyotomusikeren Yatsuhashi Kengyō begyndte som shamisen-spiller, før han lærte koto. I en koncert arbejder kontrasten til din fordel: kotoen byder på en klingende, plukket lyd, og shamisen en tørrere, summende en. Et solosæt, der bevæger sig mellem dem, giver dig begge teksturer inden for en enkelt time.
Shamisen i dag
Shamisen har aldrig været udelukkende et museumsinstrument. Tsugaru-jamisen har ladet sig bruge i moderne sammenhænge og optræder i jazz og rock, og dens virtuose stil sammenlignes nogle gange med bluegrass-banjo. Nutidige spillere blander traditionelle stykker med nye arrangementer, og derfor kan et koncertprogram parre et klassisk værk med et moderne på samme instrument. Gens egen side bemærker, at shamisen nu optræder i pop, rock og jazz såvel som i traditionelle genrer.
Hvad du skal lytte efter
Lyt efter summen fra den laveste streng, og efter plektret selv: i nogle stilarter, som for eksempel den slående teknik i tsugaru, rammer bachi'en både skindet og strengene. Hvis koncerten indeholder et klassisk og et moderne stykke, så sammenlign, hvordan det samme instrument lyder i hvert af dem. Introduktionen i begyndelsen forklarer hver del, så du ved, hvad du hører.
Kilder